Skarp Salling
Forsamlingshus

§ 1.  Navn og hjemsted: Foreningens navn er Skarpsalling Forsamlingshus, i dagli tale kaldet Salling Forsamlingshus. Dens hjemsted er Buen 6, Skarpsalling, 9670 Løgstør. Foreningen er selvejende.  

§ 2.  Formål: Foreningen har til formål at drive værested beregnet til benyttelse af organisationer, foreninger, klubber og privatpersoner i området omkring Skarpsalling. Det bør tilstræbes, at værestedet fortrinsvis danner rammen om kulturelle, sociale og idrætslige foranstaltninger, der er af betydning for ungdommens fritidsbeskæftigelse og fritidsinteresser og for sammenholdet i Salling og omegn generelt.

§ 3.  Bestyrelsen: Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges eller genvælges, skiftevis 4 i lige år og 3 i ulige år. Alle valgt for 2 år ad gangen. Ingen medlemmer kan nægte, at indgå som bestyrelsesmedlem for mindst en periode ad gangen. afstemning ved valg af bestyrelse er skriftlig efter forslag. Der stemmes om alle pladser på en gang. Skrives der flere kandidater på stemmesedlen end der er brug for, er stemmesedlen ugyldig. Det nødvendige antal. der har fået flest stemmer er valgt. De efterfølgende kandidater er suppleanter for de valgte, og i samme rækkefølge som antal stemmer medfører. Bestyrelsen konstituerer sig selv. Kommunalbestyrelsen har ret til at indsætte et medlem, men kun med observatørstatus og uden stemmeret. Bestyrelsen holder møde eller når mindst 3 medlemmer anser det for påkrævet. Dennes beslutninger foretages ved alm. stemmeflertal. Formandens stemme er afgørende ved stemmelighed. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 2/3 er tilstede. Bestyrelsen nedsætter nødvendige udvalg. Over møderne føres protokol, der underskrives af bestyrelsesmedlemmerne. Intet medlem kan modtage vederlag for arbejdet i bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter det årlige kontingent.

§ 4.  Daglig ledelse: Bestyrelsen ansætter og afskediger det til driften nødvendige personale og drager omsorg for, at udleje og benyttelse af huset sker med størst muligt hensyn til medlemmernes interesser, ligesom den fastsætter størrelsen af leje for lokalerne. Der affattes et regulativ indeholdende direktiver for husets daglige drift og benyttelse af bestyrelsen. Dette godkendes af generalforsamlingen. Foreningen tegnes af formand eller kasserer.

§ 5.  Drift:  Såfremt der ved foreningens drift eller afskrivning fremkommer et overskud, der ikke er medgået til udligning af underskud fra tidligere år, eller til henlæggelse til istandsættelse, fornyelse, vedligeholdelse m.v., kan dette anvendes til ekstraordinær afskrivning, modernisering eller udvidelse af bestående bygninger. De foreningshørende midler skal indsættes på bank- eller sparekassebog, lydende på foreningens navn. Forsamlingshuset lejes kun ud til medlemmer.

§ 6.  Medlemsskab: Som medlem kan optages personer, foreninger og selskaber. Hvert enkelt medlem tegner sig ved optagelse for det i bestyrelsen vedtagne årlige kontingent. Dette giver årligt medlemsskab, og såfremt personen er over 18 år, har vedkommende valgbarhed og stemmeret ved foreningens generalforsamling. Medlemsskabet skal lyde på navn og adresse, som noters i medlemsprotokollen. Medlemsskab kan ikke overdrages. Medlemsskab giver ingen ret til del i foreningens formue eller overskud. Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for foreningens gæld eller driftsunderskud, dette gør foreningen alene med sin formue. Udmeldelse kan ske ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem eller med virkning fra udgangen af et år. Modarbejdelse af foreningens formål og usolodarisk optræden kan medføre ekskludering af medlemmer. Dette kan dog først ske efter, at medlemmet er indkaldt til møde med bestyrelsen, som så er forpligtet til at lade generalforsamlingen afgøre en eventuel ekskludering.

§ 7.  Generalforsamling: Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Den lovligt indvarslede       generalforsamling er beslutningsdygtig uden hensyn til det fremmødte antal. Beslutninger træffes ved alm. stemmeflertal og stemmeafgivning ved fuldmagt er ikke tilladt. Indkaldelse til generalforsamling sker ved bekendtgørelse i den lokale avis, med mindst 8 dages varsel. Dagsordnen angives ikke i bekendtgørelsen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Dagsordnen skal mindst omfatte:
                   1. Valg af dirigent og protokolfører.
                   2. Årsberetning af regnskab for huset.
                   3. Indkomne forslag.
                   4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
                   5. Valg af revisor.
                   6. Eventuelt.

§ 8.  Ekstraordinær generalforsamling: Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 20 medlemmer fremsætter begæring herom til bestyrelsen, med opgivelse af  forhandlingsemne.

§ 9.  Støtteforening: såfremt der oprettes en støtteforening, skal formanden eller et bestyrelsesmedlem indgå i  støtteforeningens bestyrelse.

§ 10. Ophævelse af foreningen: Ved evt. ophævelse af foreningen, tilfalder den tilbageværende formue ungdomsorganisationerne i det lokale område.


                                Salling den 19. August 1998

                                        P.B.V.
Bent Justesen, Linda Kristensen, frede Larsen, Lisbeth Langgard, Hans Jørgen Svendsen, K.P. Johansen, Ole Lund


       

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk